Danske virksomheder i Kina får særlige skatterabatter. De kan helt slippe for skat i tre til fem år, efter at de har etableret sig i landet, oplyser den danske konsul i Kina.
Det skal lokke udenlandske firmaer og arbejdspladser til Kina. På fem år har danske virksomheder skabt 100.000 nye job i Kina. Det viser en optælling fra den danske ambassade i Kina.
- Der er nu mindst 200.000 danske arbejdspladser i Kina. Det er en fordobling i forhold til sidst, vi vurderede det for fem år siden, siger handelschef ved ambassaden Alexander Schultz til Avisen.dk.
Det er ISS, A.P. Møller-Mærsk, tøjfirmaet Bestseller og Carlsberg, der har etableret sig i Kina. De udvider for at sælge på det voksende marked.
Nogle af de 100.000 nye job i Kina flytter fra Danmark.
- Det væsentligste er, at det kinesiske marked er vokset. Samtidig har danske firmaer flyttet produktionen fra Danmark, siger konsul Hans Halskov.
Han vil ikke afsløre, hvor mange af 400 danske virksomheder der får skatterabat - eller billig husleje eller billig leje af jord. De kinesiske myndigheder kræser særligt for firmaer i it, vindmøller og medicin, der får særligt gode fordele. I disse brancher kan firmaer få 100 procent skattefrihed imellem tre og fem år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned