Stort overskud sender DFDS-aktien i vejret
DFDS-aktien er steget med syv procent tirsdag efter et stærkt regnskab. Store udlodninger på vej.
Rederiet DFDS sejlede med fuld kraft på alle motorer i 2016, og det belønner investorerne.
DFDS-aktien er tirsdag ved middagstid steget med syv procent oven på fremlæggelsen af regnskabet for 2016.
Det viser ganske vist kun en svag fremgang i omsætningen, men til gengæld er resultatet efter skat steget med 48 procent til 1548 millioner kroner.
Det betyder, at bestyrelsen foreslår at øge udbyttet per aktie fra seks til otte kroner.
Samtidig er der sat 800 millioner kroner af til at købe ind af egne aktier, så aktionærerne sammenlagt bliver begavet med 1,25 milliarder kroner.
Det kommer oven i en eventuel kursgevinst, som kan være betragtelig for de investorer, der har holdt aktien længe.
Aktien er det seneste år steget 56 procent, og hvis man købte DFDS-aktier for fem år siden og stadig har dem, er investeringen blevet forøget med 528 procent.
DFDS er nok mest kendt for sine passagerfærger, herunder forbindelsen mellem Oslo og København. Men selskabet gør sig også inden for fragt og logistik.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned