Strejken fortsætter: DSBs juletrafik i fare
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen
Flere hundrede håndværkere, som hver dag reparerer DSBs tog, fortsætter med at strejke. DSBs juletrafik i fare
Juletrafikken risikerer at blive lammet, efter at DSBs mange hundrede håndværkere har besluttet at fortsætte med at strejke.
Fællestillidsmand på driftsværkstedet i Aarhus, Elo Palm Jensen, fortæller, at de strejkende medarbejdere på et møde tirsdag morgen er blevet enige om at gå hjem.
- De er utilfredse med, at der ikke var noget nyt fra ledelsen omkring de krav, vi vil have opfyldt. Ledelsen vil gerne mødes med os igen, men det har lidt lange udsigter. De kan først mødes i næste uge, og det synes medlemmerne ikke var godt nok, siger han.
De godt 400 ansatte i Aarhus mødes igen onsdag morgen for at tage stilling til, om de skal gå på arbejde igen.
Han understreger, at der ikke behøver at gå ret lang tid, før passagererne kommer til at mærke strejken.
- Der er tog, som ikke kommer ud og køre, fordi de ikke kan komme ind til eftersyn eller blive vedligeholdt. Og det kan selvfølgelig få betydning for juletrafikken. Men det er ikke os, som har udskudt problemerne, siger Elo Palm Jensen.
De strejkende medarbejdere er blandt andet sure over, at de ikke får pension af deres resultatlønsaftale, hvilket drejer sig om 120 kroner om måneden per medarbejder.
Fællestillidsmanden erkender, at DSB står i en økonomisk presset situation, hvor hver en øre skal vendes.
- Men der er mange elementer i overenskomstforhandlingerne, som vi er utilfredse med, der ikke handler om penge, siger Elo Palm Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie