Af Marta Gramstrup Rasmussen og Jesper Bøgh
Flere borgere på Falster oplevede onsdag morgen og formiddag problemer med både dankort-terminaler og mobiltelefoner.
Årsagen var en defekt transformerstation hos SEAS-NVE, hvilket også betød, at cirka 135 virksomheder og husstande i området omkring havnen i Nykøbing i nat var uden strøm.
Strømsvigtet opstod omkring klokken 01.00, men først ved 04.00-tiden fik det betydning for Telias kunder, der for manges vedkommende hverken kunne ringe ud eller modtage opkald. Ifølge vagthavende hos Telia løb televirksomhedens back-up nemlig der tør for strøm
- Vi har selvfølgelig en back-up på vores site, men den kan kun holde strøm i cirka fire timer, hvilket også plejer at være rigeligt. Det er meget usædvanligt, at et strømsvigt varer så længe, fortæller den vagthavende.
En af de butikker, der blev ramt af strømsvigtet, var SuperBest i Toldbodgade. Her havde de ifølge købmand Simon Spring problemer med dankort-terminalerne i tidsrummet mellem klokken cirka 8.45 og 9.45.
- De fleste kunder mærkede det dårligt nok. Vi har nemlig en offline-løsning, som gør, at man kan benytte dankort, så længe man kvitterer bagefter. Debitkort som Diners og Mastercard kunne dog ikke bruges, og ekspeditionerne tager lidt længere tid, fortæller Simon Spring, der er glad for, at problemet opstod så tidligt på dagen, når nu det skulle være.
- Det er jo en irriterende dag, og havde det været mellem klokken 11 og 12, havde jeg været ked af det, siger han med henvisning til de indkøb, som mange gør op til helligdagene.
Omkring klokken 9.50 skulle problemet ifølge både Telia og SEAS-NVE atter være løst.
- Transformerstationen er nu er blevet udskiftet, og kunderne har stykvis fået strømmen igen. Klokken 09.50 havde alle igen strøm, oplyser kommunikationskonsulent hos SEAS-NVE Mette Als Feldberg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned