Sydbank, der overtog den nødlidende bankTrelleborg, håber, at der med Østre Landsrets dom er sat punktum for sagen.
- Vi er tilfredse med dommen og håber, at vi nu kan lægge sagen bag os, siger Preben L. Hansen, der er direktør i Sydbank.
Direktøren hæfter sig ved, at landsretten i dommen slår fast, at den pris, som aktionærerne fik indløst deres aktier til, var i orden.
- Landsretten fastslår således, at bankTrelleborg var nødlidende med risiko for stormløb på banken, og at Finanstilsynets likviditetskrav var velbegrundet. Landsretten fastslår endvidere, at minoritetsaktionærerne ikke har lidt tab og derfor ikke skal have flere penge, siger Preben L. Hansen.
I første omgang blev småaktionærerne tvunget til at sælge deres aktier i den nødlidende bank for 59,30 kroner stykket, men det beløb blev siden hævet til 93,57 kroner efter en uvildig vurdering af eksperter.
- Det er vigtigt for Sydbank at fastslå, at tvangsindløsningen af minoritetsaktionærernes aktier i bankTrelleborg blev gennemført på baggrund af en anmodning fra Fonden for bankTrelleborg og med Finanstilsynets godkendelse, fastslår Preben L. Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned