TDC-ansatte har nedlagt arbejdet

Hovedparten af medarbejderne på TDCs Netcenter i Nykøbing er nu tilbage i arbejde. Efter et fagligt møde onsdag formiddag besluttede tre af de ansatte at fortsætte strejken, mens de øvrige nu er tilbage på pinden. Det oplyser TDCs presseafdeling.

Medarbejderne nedlagde i går arbejdet i protest mod, at Netcentret i Nykøbing skal nedlægges.
Ifølge Ritzau nedlagde ialt cirka 160 TDC-medarbejdere landet over arbejdet i går i protest mod TDCs beslutning om at lukke net-centrene i en række byer og samle aktiviteterne i Århus og København.

De strejkende medarbejderes fagforening Dansk Metal oplyser til Ritzau, at medarbejderne kræver, at TDC dropper planerne om at lukke centrene. I alt strejker 45 medarbejdere landet over fortsat, oplyser TDC.




OPDATERET 11.30: Tre ansatte hos TDC i Nykøbing har besluttet at fortsætte den strejke, der blev indledt i går. De øvrige er tilbage i arbejde. De tre strejker i protest mod beslutningen om at lukke TDCs Netcenter i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret