TDC-strejke slut

De sidste par dages strejke blandt TDCs tekniske personale, som også ramte afdelingen i Nykøbing, er nu stort set slut. Det oplyser Kim Vistisen, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Metals teleafdeling 1, hvor personalet fagligt er organiseret.

- Arbejdet er genoptaget over det meste af Sjælland (og Lolland-Falster, red.). Der er nogle enkelte steder, hvor medarbejderne først mødes på mandag for at tage stilling til, om de skal gå i arbejde igen, men de fleste er tilbage på arbejde, siger Kim Vistisen.

Han forklarer, at medarbejderne er vendt tilbage i håbet om, at de med strejken har sendt et signal, som kan få deres fagforening og TDCs ledelse til at sætte sig sammen og finde en løsning på de samarbejdsproblemer, der var årsag til arbejdsnedlæggelsen.




TDCs teknikere på Sjælland og Lolland-Falster har, med enkelte undtagelser, genoptaget arbejdet efter at have strejket onsdag og torsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret