Forsikringskoncernen Topdanmark har skruet priserne op, og det får kunderne til at forsvinde fra selskabet.
Det fremgår af Topdanmarks halvårsregnskab, hvor der også er smidt en overraskende nedjustering til årets bundlinje på banen.
- Prisforhøjelsen har medført en lidt større kundeafgang end forventet blandt erhvervsvirksomheder, mens kundeafgangen på privatområdet har været mere begrænset, skriver Topdanmark.
Forsikringsselskabet Topdanmark er nu klar med en række initiativer, der skal styrke forsikringsselskabets vækst, fremgår det af koncernens virksomhedsblad Focus.
- Derfor sætter vi aktiviteter i gang, der skaber endnu højere kundeloyalitet, og vi opnormerer salgsstyrken til niveauet før finanskrisen, siger topchef Christian Sagild.
Forventningerne til årets resultat efter skat bliver sænket fra tidligere 950-1050 millioner kroner til 800-900 millioner kroner.
- Nedjusteringen skyldes et lavere investeringsafkast, skriver Topdanmark i regnskabet.
Efter årets første seks måneder lander Topdanmark et plus på 362 millioner kroner.
Investorerne tager ikke godt imod nedjusteringen og sender Topdanmark-aktien ned med fem procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie