Smykkeselskabet Pandora er røget direkte ind i det fornemme C20-indeks på Københavns Fondsbørs.
Det er blot en måned siden, at selskabet valgte at gå på Fondsbørsen. Så eksamen må siges at være bestået.
Ud over Pandora er en anden højdespringer, nemlig ingrediens-koncernen Chr. Hansen strøget direkte ind på det fornemme indeks.
Chr. Hansen debuterede på børsen i sommer. Som ny nummer tre er GN Store Nord.
De tre selskaber, der i denne omgang må sige farvel til det eftertragtede indeks er D/S Norden, Jyske Bank og Lundbeck. Det oplyser fondsbørsen.
Én af betingelserne for at komme i C20 er blandt andet, at et selskab skal være blandt de 20 mest handlede aktier i perioden 1. juni til 30. november, baseret på værdien af handlen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned