Tryg forhandler om opkøb af forsikringsselskabet Alka
Danmarks største forsikringsselskab forhandler om opkøb af konkurrenten Alka, der styres af fagbevægelsen.
Forsikringsselskabet Tryg bekræfter i en fondsbørsmeddelelse, at selskabet forhandler om et opkøb af forsikringsselskabet Alka.
- Følgende de seneste rygter i pressen bekræfter Tryg hermed, at Tryg er i dialog vedrørende en potentiel akkvisition af Alka. Yderligere information vil blive givet på et senere tidspunkt, skriver Tryg i meddelelsen.
Ifølge Berlingske Business arbejder parterne på at kunne præsentere en færdig handel på mandag.
Avisen skriver, at der har været arbejdet på et salg siden i sommer.
Ifølge avisens oplysninger har Tryg foran andre konkurrenter sikret sig eksklusivrettigheder i de endelige forhandlinger om et køb af Alka.
Tryg er Danmarks største forsikringsselskab, mens Alka er landets niendestørste med en markedsandel på omkring fem procent.
Alka, der blev stiftet tilbage i 1944 via en fusion af flere gamle forsikringsselskaber, kontrolleres af den danske fagbevægelse.
Tryg og resten af forsikringsbranchen har en solid indtjening, men kæmper ifølge Berlingske Business generelt med at skabe markant vækst.
Fra 2015 til 2016 faldt Trygs omsætning således med 1,5 procent, mens den i årets første tre kvartaler er steget med beskedne to procent.
Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra Alkas bestyrelsesformand, Kim Simonsen, der også er forbundsformand for HK.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned