Tryg hæver priserne på sine rejseforsikringer
Forsikringsselskabet Tryg hæver præmierne på rejseforsikringer efter store erstatninger
Da de nye regler for den offentlige sygesikring trådte i kraft sidste sommer, hævede de fleste forsikringsselskaberne præmierne for deres rejseforsikringer.
Men tilsyneladende ikke nok. I hvert fald skriver Tryg i bemærkningerne til koncernens regnskab for tredje kvartal, at man er blevet mødt med langt større erstatningskrav end ventet.
- Det står nu klart, at niveauerne for erstatningskrav er højere end ventet, og Tryg vil derfor tilpasse priser for at opnå acceptabel indtjening på det produkt, hedder det.
Den offentlige sygesikring betalte tidligere for en del stor af de udgifter, der var forbundet med sygdom eller indlæggelse i forbindelse med rejser til udlandet.
Det er ikke længere tilfældet, og derfor må forsikringsselskaberne æde en større regning fremover.
- Jeg tror, at forsikringsselskaberne vil bruge forskellige strategier i forhold til timing, prisforhøjelser og så videre, men det er basalt set en udfordring og en ny rolle, som dækker hele markedet, sagde Trygs administrerende direktør, Morten Hübbe, på en telekonference fredag efter regnskabsoffentliggørelsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned