Tusinder af lokale sukker-job i fare

Det handler ikke bare om de 370 arbejdspladser på sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing. Op mod 4.000 personer i landsdelen er afhængige af sukkerproduktionen på den ene eller anden måde. Det mener Dansk Lansbrug Sydhavsøerne, som derfor advarer særdeles kraftigt mod konsekvenserne af den øgede såkaldte NOx-afgift, der i går blev enighed om i oplægget til ny finanslov.

Forslaget har fået Nordic Sugar, som ejer fabrikkerne på Lolland-Falster, til at advare om, at afgiften kan true den fortsatte drift - fordi den vil gøre LF-fabrikkerne mindre konkurrencdygtige i forhold til koncernens sukkerfabrikker i udlandet. Hvis Nordic Sugar gør alvor af den udsigt, vil konsekvenserne være katastrofale for Lolland-Falster, mener DLS.

- Vi har afledt beskæftigelse på for eksempel maskinstationer, maskinhandlere, landbrug, vognmænd og anden følgeindustri i forbindelse med sukkerproduktionen. Hovedparten af alle de job ligger her i landsdelen, påpeger John Nielsen, formand for DLS.

Han mener ikke, at argumentet om, at den nye vælstpakke vil skabe flere job end dem, man mister, holder.

Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Finanslov med øget afgift på udledning fra blandt andre sukkerfabrikker skaber uro hos LF-landbrug.

Offentliggjort Sidst opdateret