Danmark vil komme på kant med euroreglerne for underskud på de offentlige finanser. I sin nye Økonomiske Redegørelse venter regeringen, at underskuddet vokser til 74 milliarder kroner i år.
Det svarer til 4,1 procent af bruttonationalproduktet BNP. Dermed overskrides euro-reglernes tre procentsgrænse for underskud.
Men underskuddet vokser yderligere i 2012 til 80 milliarder, og det svarer til 4,3 procent af BNP. I 2010 lå underskuddet på 51 milliarder kroner - svarende til 2,9 procent af BNP.
Årsagen til, at underskuddet stiger, er, at regeringen venter færre indtægter fra pensionsafkastsbeskatningen efter et rekordhøjt provenu i 2010.
I 2012 vokser underskuddet, fordi regeringen venter store udgifter til tilbagebetaling af efterlønsbidraget, hvis den planlagte reform af efterløn og pensionsalder bliver vedtaget.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned