Undersøgelser af bro afsluttet
De omfattende røntgenundersøgelser af Storstrømsbroen er afsluttet. Resultatet blev 11 revner.
Banedanmark har fredag afsluttet deres røntgenundersøgelser af Storstrømsbroens anker- og svævefag, og i alt blev der fundet ni revner på jernbanesiden og to på vejsiden.
På jernbanesiden blev der fundet tre revner på henholdsvis 55, 43 og 30 centimeter samt seks på omkring 17 centimeter. På vejsiden er der tale om revner på 30 og 17 centimeter.
Ifølge områdechef hos Banedanmark, Søren Boysen, er revnerne alle af en sådan karakter, at de kan repareres, så de kan klare den aktuelle trafikmængde.
De fire største revner vil blive udbedret ved hjælp af aflastende reparationer i form af to åg, og når disse reparationer er færdige, kan togtrafikken genoptages med lette tog, oplyser Banedanmark, der fortsat forventer, at det vil ske i uge 46.
Udbedringen af de mindre revner kan ske samtidig med, at der kører tog, og vil formentlig strække sig over de kommende uger.
De nu afsluttede undersøgelser vil indgå i det igangværende arbejde med at analysere broens samlede tilstand og kapacitet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned