Ungdomsmediet Vice lukker i Danmark
Vice i Danmark havde i 2017 et negativt resultat på 1,7 millioner kroner. Mandag er den danske redaktion blevet skåret væk. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
Mario Tama/Ritzau Scanpix
Mediet Vice skærer sin forretning i Norden ind til et reklamebureau. Dermed stopper den danske produktion.
Det globale medie Vice skærer voldsomt ned i sin afdeling i Norden og lukker blandt andet sin redaktion i Danmark. Tilbage bliver kun reklamebureauet Virtue.
Det oplyser Vice i Danmark ifølge Mediawatch.
Vice er siden 2015 udkommet på dansk. Den danske redaktion har haft ansvaret for hele det skandinaviske marked.
Ud over en dansksproget udgave af Vice er det blevet til en dansk udgave af madmediet Munchies, identitetsmediet Broadly og musikmediet Noisey.
Sidste år blev det danske indhold til et trykt magasin, der efter planen skulle lanceres to gange årligt.
I alt var der i 2017 102 medarbejdere ansat ved Vice i Danmark. Det står ikke klart, hvor mange der har mistet jobbet som følge af nedlæggelsen af den danske udgave af Vice.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned