Vestas fylder 144 megawatt i ordrebogen
Amerikansk kunde bestiller 72 vindmøller til projekt i Michigan.
Vestas har modtaget endnu en stor bestilling fra en amerikansk kunde. Ordren omfatter 72 vindmøller af typen V110 på hver to megawatt. Med ordren følger en tiårig serviceaftale.
De 144 megawatt skal opstilles i delstaten Michigan. Møllerne vil blive leveret i andet halvår 2016, fremgår det af en pressemeddelelse fra Vestas torsdag aften. Kundens navn oplyses ikke.
Med den nye kontrakt runder Vestas 6000 megawatt i offentliggjorte ordrer hidtil i 2015. Hertil skal lægges mindre bestillinger, som selskabet informerer om i sine regnskabsmeddelelser.
Vestas har især klaret sig godt på det amerikanske marked i år med adskillige ordrer på over 100 megawatt.
Samtidig arbejder selskabet på at komme ind på helt nye markeder. Tirsdag oplyste Vestas således, at det har underskrevet en hensigtserklæring med et selskab i Bangladesh om en mulig vindmøllepark på 100 megawatt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned