Vestas opruster i USA

Derfor er Vestas' nye amerikanske fabrik inden åbningen allerede blevet for lille, og vindmøllekoncernen annoncerede for nylig en udvidelse af fabrikken. Nu vil Vestas også åbne et forsknings- og udviklingscenter i USA.

- Vindenergi vokser markant i hele Nordamerika. I USA alene øgedes kapaciteten fra vindkraft i 2006 med over 30 pct. til i alt cirka 12.000 megawatt, og senest har det amerikanske energiministerium, Department of Energy, varslet store offentlige investeringer i vedvarende energi i USA, noterer Vestas i en pressemeddelelse.

- Vestas er i dag en teknologivirksomhed og skal vi være ledende på markedet, må vi også være til stede og drive udviklingen frem, hvor markedet er. Og det er blandt andet i USA, siger Finn Strøm Madsen, President for Vestas Technology R&D til RB Børsen.
Beslutningen kommer i forlængelse af Vestas' etablering og udbygning af forskningscentre i Singapore, Indien samt i Danmark.




Stigende oliepriser, faldende dollar og en massiv vækst har skærpet Vestas' appetit på det amerikanske marked, skriver RB Børsen

Offentliggjort Sidst opdateret