Vi handlede for 111 milliarder på nettet sidste år
Danskerne handlede sammenlagt for 111 milliarder kroner på nettet i 2016. Der svarer til en stigning på 22 procent sammenlignet med 2015. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Danskernes forbrug på nettet voksede i 2016 med hele 22 procent sammenlignet med året før.
Det bliver fortsat mere og mere populært at handle på nettet.
Det viser tal fra Dansk Erhverv, der har beregnet den samlede omsætning for e-handel sidste år.
Danskerne handlede sammenlagt for 111 milliarder kroner, svarende til en stigning på 22 procent sammenlignet med 2015.
- Forbrugerne har virkelig taget e-handlen til sig, og de danske detailhandlende har været gode til at etablere nethandelsmuligheder, siger Henrik Hyltoft, der er markedsdirektør i Dansk Erhverv.
Han forventer, at væksten vil fortsætte i 2017. Prognosen fra Dansk Erhverv lyder på, at omsætningen vil runde 120 milliarder kroner.
Det skyldes ikke mindst det store, uforløste potentiale inden for dagligvarehandel, hvor langt størsteparten fortsat foregår i de fysiske butikker og supermarkeder.
Cirka hver tredje krone, som danskerne handler for, havner i udenlandske netbutikkers kasser.
- Derfor er det vigtigt, at de danske skattemyndigheder prioriterer at kontrollere og indkræve moms fra udenlandske netbutikker, der sælger til danske kunder, siger han.
Danske Erhvervs beregninger er foretaget på baggrund af tal fra betalingsselskabet Nets.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned