Arbejdsløshedskurven fortsætter med at stige - og det vil den blive ved med en rum tid endnu. Hos DIs medlemmer - de danske virksomheder - er der da heller ikke morgenluft at spore.
DI's virksomhedspanel fra december viser, at der er dystre udsigter for beskæftigelsen i 1. kvartal 2010. Antallet af arbejdsløse nåede i december op på 122.700 viser tal fra Danmarks Statistik - og DI forventer, at ledigheden vil stige til 175.000 personer ved udgangen af 2010.
- Stigningen i ledigheden i november viser, at mange virksomheder stadig er hårdt ramt af den økonomiske krise, og flere virksomheder er fortsat nødsaget til at afskedige medarbejdere, siger DI's chef for arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen.
Det er især vestjyderne, der er hårdt ramt af afskedigelser. Men i den kommende tid kommer det til at gå hårdest ud over beskæftigelsen på Sjælland. DI's Arbejdsmarkedsbarometer viser, at virksomhederne på Sjælland har de mest negative forventninger til beskæftigelsen i 1. kvartal.
- Krisen på arbejdsmarkedet breder sig nu til hele landet, og sjællænderne må forberede sig på, at krisen nu også for alvor kommer til at ramme dem. Jeg vurderer ikke en vending på arbejdsmarkedet som værende nært forestående, siger Steen Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned