Vismænd: Arv går ud over beskæftigelsen

Vismændene er via registerdata nået frem til, at danskere, der har arvet, arbejder mindre bagefter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den politiske debat om arveafgiften handler mest om det rimelige i at opkræve skat af penge, der allerede er beskattet én gang.

Og så selvfølgelig om, hvordan man skal fylde det hul i statskassen, som en eventuel lempelse af skatten vil efterlade.

Men spørger man Det Økonomiske Råds formandskab - i daglige tale kaldet de økonomiske vismænd - er der en helt tredje faktor, man også skal tage med i overvejelserne.

I deres nyeste rapport, der er offentliggjort tirsdag, konstaterer de nemlig, at en lempelse af arveafgiften vil føre til færre beskæftigede.

Ved at gennemgå registerdata på personer, der har arvet i perioden fra 2010 til 2021 og sammenlignet dem med en tilsvarende kontrolgruppe, kan vismændene konstatere, at dem, der arvede, arbejdede mindre i årene efter.

Deres lønindkomst blev reduceret med 1,5 procent i gennemsnit.

Det dækker dog over pæne forskelle - afhængigt af størrelsen af arven.

Det viser sig, at der ikke var nogen ændringer i lønindkomsten hos personer, der arvede under 100.000 kroner.

Omvendt fik personer, der arvede mere end 600.000 kroner, i gennemsnit tre procent mindre i løn i årene efter.

Tilsvarende kan man konstatere et lignende fald i andelen af beskæftigede og antallet af arbejdstimer i gruppen af arvinger.

Vismændene forventer en tilsvarende effekt den anden vej, hvis man hæver arveafgiften.

- Denne effekt svarer til en antagelse om, at arbejdsudbuddet stiger med omkring 250 personer ved en stigning i boafgiften svarende til 1 milliard kroner, hedder det i rapporten.

Vismændene anbefaler derfor, at økonomerne i ministerierne fremover også tager effekten på arbejdsudbuddet med i betragtningen, når de regner på konsekvenser af en ændring i arvereglerne.

I 2021 blev der betalt bo- og gaveafgifter for i alt 6,7 milliarder kroner i Danmark.

Reglerne siger i dag, at ægtefæller helt slipper for boafgift.

Forældre, børn og børnebørn skal derimod betale 15 procent i boafgift af det beløb, der overstiger bundfradraget på 331.100 kroner.

Personer, der ikke tilhører den nærmeste familie, skal ud over de 15 procent også betale en tillægsafgift på 25 procent.

/ritzau/