Whistleblower: Danske Bank forhindrer møde med tilsyn

Whistlebloweren, der i 2013 advarede Danske Banks ledelse om risiko for hvidvask, er endnu ikke blevet afhørt af de danske myndigheder.

Ifølge whistlebloweren hersker der betydelig uenighed mellem ham og Danske Bank om, på hvilke vilkår et møde kan finde sted. Det skriver Berlingske, der har været i kontakt med whistlebloweren.

I sidste uge meddelte Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, ellers til Finans.dk, at whistlebloweren er blevet løst fra sin tavshedspligt, så han kan tale frit med de estiske og danske myndigheder om sagen.

- Der er betydelige juridiske uoverensstemmelser, der skal løses, før et møde med det danske finanstilsyn kan finde sted. Det seneste udspil fra tilsynet bidrog ikke til at løse disse forhold. I lyset af dette finder jeg Ole Andersens kommentarer overraskende, skriver han i en mail til Berlingske.

Avisen er bekendt med whistleblowerens identitet. Han betinger sig anonymitet. I whistleblowerens øjne er det banken, der forhindrer et møde.

Det er ifølge Berlingske uklart, præcis hvilke vilkår whistlebloweren hidtil har været underlagt i forhold til at kontakte myndighederne. Det ønsker han ikke at uddybe over for Berlingske.

Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at banken ikke har stået i vejen for, at whistlebloweren kan dele sin viden med myndighederne.

Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere dialogen mellem whistlebloweren og Danske Bank. Tilsynet skriver dog, at det gør, hvad der er muligt for at få oplyst en konkret sag.

Sagen om hvidvask har vakt betydelig opsigt og kritik, også fra politisk hold. Samtidig med at Berlingske skriver om uenigheden mellem whistlebloweren og Danske Bank, kommer Socialdemokratiet med et forslag til skrappere regler.

Partiet foreslår i Jyllands-Posten, at særligt mistænkelige transaktioner skal rykkes øverst i bunken hos bagmandspolitiet (SØIK), og mens de undersøges, skal pengene indefryses.

Holdningen deles af Dansk Folkeparti, SF og Alternativet. De fire partier udgør et flertal i Folketinget udenom regeringen.

Der skal ifølge Socialdemokratiet også oprettes et uafhængigt domstolslignende organ, der skal kunne straffe den finansielle sektor i tilfælde af "uredelig" adfærd.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) siger til avisen, at forslagene "løber en åben dør ind".