Der bliver lærepladser hos entreprenørerne ved arbejdet med den faste forbindelse til Tyskland, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad. Det garanterer bygherren, Femern A/S. Man har ikke lagt sig fast på modellen, men det ligger fast, at kravet om et vist antal lærlinge bliver indarbejdet i udbudsmaterialet. Det oplyser Femern A/S' tekniske direktør, Steen Lykke, over for Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Femern A/S agter at stille krav om, at der kommer et vist antal lærlingepladser på Femern Bælt byggeriet. Vi er ved at forberede os på, hvordan vi kan formulere dette krav mest hensigtsmæssigt, siger Steen Lykke.
Meldingen modtages med tilfredshed i fagbevægelsen, som længe har krævet brug af sociale klausuler ved store offentlige bygge- og anlægsopgaver.
- Det er dog helt i tråd med, hvad vi havde forventet, siger sekretariatschef Gunde Odgaard fra BAT-kartellet.
Louise Pihl, der er afdelingschef i Dansk Byggeri, oplyser, at Dansk Byggeri foretrækker frivillighed omkring lærlinge men accepterer og vil samarbejde om de beslutninger, som bygherren træffer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie