FEMERN: KOM TIL MØDE OM BEVARELSE AF ELEMENTFABRIK
Forleden besøgte statsminister Mette Frederiksen (S) Femern-byggepladsen. Hun støtter, at den store elementfabrik bevares, og nu inviterer Sund & Bælt til en drøftelse af, hvordan det konkret kan ske. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Interesserede kan give input til arbejdet med at bevare elementfabrikken i Rødbyhavn.
FEMERN BÆLT: På Christiansborg er der bred opbakning til at bevare tunnelelement-fabrikken i Rødbyhavn, også efter byggeriet af Femern-forbindelsen er afsluttet.
Idéen er, at fabrikken kan bruges til at producere elementer til andre store infrastrukturprojekter.
Men hvordan skal det ske? Første skridt er at få vedtaget en ny miljøkonsekvensvurdering - i den oprindelige tilladelse til fabrikken er det nemlig skrevet ind, at den skal rives ned, når arbejdet med Femern-tunnelen er afsluttet.
Derfor vil det kræve en ny tilladelse at bevare fabrikken.
Men der er også andre ting, der skal afklares, ikke mindst hvem der skal eje og drive fabrikken, og hvad forretningsmodellen skal være.
Alle de ting inviterer Sund & Bælt - det statslige selskab, der ejer Femern A/S - nu til en drøftelse af.
Mødet holdes 2. november klokken 14 til 16 i Sund & Bælts hovedkontor i Vester Søgade 10 i København.
Her vil teknisk vicedirektør Kim Smedegaard fra Femern A/S give en teknisk introduktion, hvorefter Christian Henriksen, der er myndighedschef hos Sund & Bælt, vil fortælle om processen med miljøkonsekvensvurderingen.
Dernæst vil Susanne Isaksen, der er EU-strategichef hos Sund & Bælt, fortælle om modeller for, hvordan ejerskabet af fabrikken kan organiseres, og til slut vil Sund & Bælts administrerende direktør, Mikkel Hemmingsen, lede en åben drøftelse af forretningsmodellerne og perspektiverne i at bevare fabrikken og den tilhørende arbejdshavn.
Hvis man vil deltage i mødet, skal man senest 24. oktober melde sig til på evfn@femern.dk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned