Kommunen på Fehmarn klager over godkendelse
Kommunen Stadt Fehmarn klager blandt andet over, at der i godkendelsen af Femern Bælt-tunnelen ikke er taget højde for vej- og jernbaneudbygningen i tilknytning til projektet. Foto: Femern A/S
Femern A/S
Foreløbig er der afleveret klager til Forbundsforvaltningsdomstolen. Måske klages også til den tyske forfatningsdomstol
FEMERN BÆLT Blandt de otte klager over den tyske godkendelse af Femern Bælt-tunnelens anlæg på tysk side, der er afleveret til forvaltningsdomstolen i Leipzig, er én fra kommunen, hvor tunnelen går i land: Stadt Fehmarn
Herfra klages der blandt andet over, at godkendelsesprocesserne for henholdsvis vejudbygning, jernbaneudbygning, en ny Fehmarnsund-forbindelse og selve tunnelprojektet er opdelt - selv om det ifølge kommunen alt sammen handler om den faste Fehmarn Bælt-forbindelse.
Den tyske myndighedsgodkendelse af selve tunnelprojektet, og de første kilometer på tysk jord, kom tidligere i år. Derefter har der været en måned til at klage over den måde, godkendelsesmyndigheden i Kiel er kommet frem til den såkaldte "Planfeststellungsbeschluss" på.
Foruden myndighedernes opdeling af det, Stadt Fehmarn anser for ét projekt, klager den tyske kommune også over, at godkendelsen er et indgreb overfor kommunens ret til planlægning, og en udvidelse af området, kommunen har ansvaret for.
Tre andre kommuner på strækningen sydover, Grossenbrode, Scharbeuts og Bad Schwartau, er gået sammen om en fælles klage med delvis samme indhold. Herfra klages der også over manglende sikkerhed for, at godstogene ikke begynder at køre på den nuværende jernbanelinje gennem Nordtyskland - inden den tyske jernbaneudbygning kommer med den tilhørende støjbeskyttelse.
I Stadt Fehmarn overvejer man også at klage til den tyske forfatningsdomstol: Der er usikkerhed om, i hvilket omfang Stadt Fehmarn kan ende med regningen for et indsatsberedskab i den kommende tunnel.
Læs også artiklen "Første tyske tunnel-tiltag" om de tyske miljøorganisationer, som blev væk fra præsentationen af tysk paddehegn i tirsdagens Folketidende
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie