Konkurrence om Femern-arkæologi
Foto: Museum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster
Forskere indenfor markrofossil-analyse, konservering og kulstof 14-analyser må byde på rådgiveropgaver under Femern-udgravninger.
Omfanget af de arkæologiske opgaver forud for byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er så omfattende, at en række specialist-opgaver nu sendes i offentligt EU-udbud.
Normalt kalder arkæologerne ved landets museer blot på forskerne, når der er brug for særlig rådgivning indenfor eksempelvis konservering, og bestemmelse af gamle dyre- og plantespor fra udgravningerne.
Nu ventes prisen på fem specialydelser hver at overstige den halve million kroner, der gør det nødvendigt at lave et EU-udbud.
- For arkæologerne er det en relativ ny måde at arbejde på, siger lederen af de arkæologiske undersøgelser forud for byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen, Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster. Men blandt andet under udgravningerne i forbindelse med Metro-byggeriet i København er der anvendt en tilsvarende måde.
- Det er også uvant for forskningsverdenen at skulle arbejde på markedsvilkår, siger Lars Ewald Jensen. Han ser dog tegn på, at forskningsinstitutioner er ved at indrette sig på den nye situation.
På de fleste efterlyste special-områder findes der flere institutioner i Danmark, der vil kunne byde ind med de ønskede kompetencer.
Men blandt de fem udbud er også gennemførelse af de såkaldte kulstof 14-analyser, der kan datere gamle fund. På det område er det herhjemme kun Aarhus Universitet, der råder over det nødvendige udstyr.
Læs mere i lørdagens folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned