Fire store trosser knækkede torsdag aften, og prammen begyndte at drive.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
HYLDTOFTE Masser af blæst var tilsyneladende ikke optimalt for en pram, som lå fortøjet tæt ved arbejdshavnen tæt ved Lalandia ved byggeriet af den kommende Femern-forbindelse ved Rødbyhavn.
Fire store trosser sprang, og prammen begyndte at drive. Den endte turen tæt på kysten mellem Brunddragene og Hyldtofte Østersøbad.
Hos Femern AS oplyser pressechef Jens Villemoes, at der er tale om en hollandsk pram, der indgår i arbejdet nær den kommende arbejdshavn.
- Ingen mennesker var i fare eller kom til skade, og der er ingen risiko for forurening.
Prammen drev i land lidt sydøst for arbejdsområdet, hvor den nu ligger på stranden.
Annonce
- Det hollandske entreprenørkonsortium FBC holder øje med prammen både fra land og fra søsiden. Der er slæbebåde i området, der ligger klar til at trække prammen fri igen, når vejret tillader det, siger Jens Villemoes.
Hos Forsvarets Operationscenter oplyser vagtghavende presseofficer fredag morgen, at man er bekendt med grundstødningen, men da der er tale om en ubemandet pram, som ikke indeholder olie, gør man ikke yderligere.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned