GO' MORGEN DANMARK RYKKER TIL LOLLAND
Go' morgen Danmarks værter Adam Duvå Hall og Ida Wohlert sender live fra Nakskov tirsdag morgen. Foto: Go' morgen Danmark
.
TV2's populære morgenprogram sender direkte fra Lolland på valgdagen på tirsdag.
NAKSKOV: Lolland - nærmere bestemt Nakskov - kommer på landsdækkende tv på tirsdag.
I anledning af folketingsvalget har TV2's morgenprogram "Go' morgen Danmark" besluttet at sende værterne Ida Wohlert og Adam Duvå Hall til Nakskov for at sætte fokus på valget i en af de valgkredse, hvor stemmeprocenten var lavest ved det seneste folketingsvalg.
Udsendelsen bliver stadig forankret i Go' morgen Danmarks studie i København, hvor to andre morgenfriske værter sidder klar, men flere gange undervejs i udsendelsen, som sendes direkte fra klokken 06.35 til klokken 09.24, vil man stille om til de to værter i Nakskov.
Her skal de efter planen blandt andre tale med Folketidendes nyhedsredaktør David Arnholm og køkkenchef Martin Rommel fra restaurant Surt & Sødt.
Senere er det de lokale kandidater Kasper Roug (S) og Ditte Rust (V), som blandt andet skal fortælle lidt om, hvordan valgkampen har været for dem.
Dernæst besøger Ida Wohlert og Adam Duvå Hall Nakskov Gymnasium & HF, hvor gymnasiets nye rektor, Lars Erik Petersen, har sin allerførste arbejdsdag netop på valgdagen.
Inden det hele slutter, skal værterne naturligvis også lige forbi et valgsted i Nakskov.
Det hele kan som nævnt ses direkte mellem klokken 06.35 og klokken 09.24 - og dele af udsendelsen bliver genudsendt umiddelbart efter, hvis man ikke lige er så morgenfrisk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned