3 har accepteret at betale bøden, der er forhøjet, fordi selskabet tidligere er blevet meldt til politiet af Forbrugerombudsmanden i en lignende sag. Dengang betalte teleselskabet en bøde på 25.000 kroner.
- Den samlede mindstepris på et telefonabonnement er et vigtigt pejlemærke for forbrugeren og gør det muligt at sammenligne tilbud på tværs af abonnementer og selskaber, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.
- Det er glædeligt, at 3 vedgår sig overtrædelsen i den konkrete sag. Men jeg forventer også, at der bliver strammet op på markedsføringen fremover, tilføjer Henrik Øe.
Den samlede pris i bindingsperioden er så vigtig en oplysning, at den ikke må gives via et link på hjemmesiden.
3 reklamerede på sin hjemmeside med stor skrifttype for et telefonabonnement ved at oplyse den månedlige pris med en bindingsperiode på seks måneder og et oprettelsesgebyr.
Længere nede på siden var også oplyst, hvad oprettelsen kostede.
Men først når forbrugeren klikkede på "Køb abonnement", blev det med små skrifttyper oplyst, hvad abonnementet mindst ville komme til at koste frem til bindingsperiodens udløb.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte 3 for at overtræde markedsføringslovens paragraf 13 om prisoplysninger, som kræver, at den erhvervsdrivende oplyser om den samlede pris inklusive gebyrer, omkostninger, moms og andre afgifter.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie