Amazon på vej med iPhone-konkurrent
Amerikanske Amazon, der oprindeligt blev kendt for at sælge bøger på nettet, vil konkurrere med Apple, Samsung og de andre spillere på markedet for smartphones.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til to unavngivne kilder "med kendskab til sagen".
Onlinebutikken Amazon, der tidligere har bevæget sig ind på tablet-markedet med Kindle-serien, arbejder angiveligt sammen med kinesiske Foxconn, som i forvejen producerer komponenter til blandt andre Apple, i projektet.
Amazon nægter over for Bloomberg News at kommentere rygterne, som også går på, at selskabet er ude på at købe en del patenter inden for trådløs teknologi.
Alene i de første tre måneder af 2012 blev der solgt næsten 400 millioner smartphones verden over.
De fleste var produceret af Apple, der står bag iPhone samt af Samsung, der blandt andet fremstiller telefoner med Googles Android-styresystem.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned