Anklage: Staten fyrer bevidst de ældste medarbejdere
Flere fagforbund og eksperter anklager statens styrelser og institutioner for bevidst at gå efter ældre medarbejdere, når der skal fyres.
Det sker, efter at Ligebehandlingsnævnet netop har underkendt fyringen af to medarbejdere i statens eget personalekontor, Moderniseringsstyrelsen.
Ifølge Ligebehandlingsnævnet er de to medarbejder blevet afskediget på grund af deres alder. Det er direkte ulovligt og koster nu styrelsen en samlet erstatning på næsten 700.000 kroner, skriver Politiken.
Lars Qvistgaard er formand for de overenskomstansatte jurister og økonomer i Djøf, der har ført og vundet de to sager.
- Det er tankevækkende, at politikerne beder lønmodtagerne om at blive længere på arbejdsmarkedet, samtidig med at statens eget personalekontor hælder medarbejdere ud på grund af deres alder - det er nærmest pinligt, siger han til Politiken.
Forbundet har indbragt yderligere ti sager om aldersdiskrimination i henholdsvis Udenrigsministeriet og Skat.
Også Dansk Told & Skatteforbund, der både organiserer chefer og lønmodtagere i Skat, og HK Stat har vundet flere sager om aldersdiskrimination.
Hvis først staten begynder at hælde medarbejdere ud på grund af deres alder og i strid med alle regler, så kan den kultur nemt brede sig til andre offentlige og private virksomheder, siger professor Per H. Jensen til Politiken.
- Staten er en vigtig rollemodel på arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen.
Finansminister Bjarne Corydon (S) har ifølge Politiken ikke ønsket at kommentere sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned