Betaling på nettet er nede flere steder
Lige nu kan man ikke købe togbilletter hos DSB over nettet. Man kan heller ikke bruge selskabets mobil apps til at få en hurtig billet til bussen.
Og det er ikke kun hos DSB, man oplever problemer. Flere steder på nettet kan du ikke komme til at betale for den vare, du havde planer om at købe.
Det er Dibs, der står får elektronikken bag betalingen, der er i problemer. Selskabet er ramt af et nedbrud på tredje døgn, skriver Version2.dk. Og der arbejdes intenst på at få systemet til at køre igen.
Hos Dibs beklager driftsdirektør Jacob Raavig nedbruddet over for kunderne.
- Det er korrekt, at vi har haft en længere driftsforstyrrelse, som desværre ikke er løst endnu. Vi kører med nedsat kapacitet, hvilket betyder, at nogle kunder stort set ikke får nogen transaktioner igennem, siger Jacob Raavig til Version2.
Jacob Raavig regner med, at kunderne lige nu får omkring fire ud af 10 transaktioner igennem. Det er lidt bedre end mandag.
- Der var der kunder, der slet ikke havde hul igennem. Men hele natten til mandag var der normal drift, siger Jacob Raavig.
Hos Dibs har man to teams, der arbejder i skiftehold, på at finde fejlen. Og det håber man sker senere tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned