Sammenligner man med februar, er faldet på 4,2 milliarder kroner.
At faldet er så stort hænger sammen med, at posten "løn- og formueindkomster" falder fra februar til marts. Det skyldes, at mange virksomheder udlodder udbytte i marts.
Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian siger, at det imponerende overskud på betalingsbalancen ikke kun er en solstrålehistorie.
- Det er i høj grad et symptom på, at den indenlandske del af dansk økonomi er gået i stå i kølvandet på finanskrisen, påpeger han i en kommentar til tallene.
Det er ikke et lyspunkt, at eksporten falder. Den faldt med 3,8 procent i marts i forhold til måneden før til 50,3 milliarder kroner i sæsonkorrigerede tal. Importen faldt med 1,1 procent til 44,3 milliarder.
- Nu skal man passe på ikke at tolke for meget på en enkelt måned. Men faldet skærer i øjnene, når man husker på, at der er recession i Europa, siger Tore Stramer, seniorøkonom i Nykredit.
- Man kan tolke hen i den retning, at den krise nu begynder at ramme virksomhederne på indtjeningen, siger han.
Set over tre måneder er eksporten dog steget med 2,4 procent. Det skyldes især et større salg af olie, minkskind og lægemidler.
- At eksporten stiger over de tre måneder er et udtryk for, at de danske eksportvirksomheder har været parate til at omstille sig til nye eksportmarkeder, da efterspørgslen i EU er blevet svækket, siger Tore Stramer.
Hos Dansk Erhverv er man godt tilfredse med, at det er vækstmarkedet Kina og USA, hvis økonomi er på vej frem igen, der aftager danske varer og serviceydelser:
- De nye tal viser, at dansk eksport til Kina i løbet af det seneste år er steget med massive 30 procent. Glædeligt er det også, at eksporten til USA er steget med godt 24 procent, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie