Corydon roser industriens overenskomst
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Finansminister Bjarne Corydon (S) kipper med flaget til CO-industri og DI for, at deres ny treårige overenskomst sikrer danske virksomheders konkurrenceevne.
- Jeg vil gerne kvittere industriens parter for, at de i dag (søndag) har landet overenskomsten for de næste tre år.
- Parterne er lykkedes med at forbedre forholdene for de ansatte på en ansvarlig måde, så industriens konkurrencekraft ikke sættes over styr, skriver Bjarne Corydon i en e-mail til Ritzau.
Han har længe understreget, at danske virksomheders konkurrenceevne skal forbedres, hvis Danmark skal genvinde nogle af de godt 200.000 arbejdspladser, som forsvandt i finanskrisen. Det er for tidligt at glæde sig, advarer finansministeren.
- Vi må afvente resultatet af de lokale aftaler, før vi kan danne os det endelige billede.
- Men overenskomstaftalen er sammen med Vækstplan DK et godt udgangspunkt for, at landets mange industrivirksomheder kan få det maksimale ud af det kommende opsving, siger Bjarne Corydon.
Han glæder sig over industriens overenskomst.
- Det betyder meget for mig som finansminister, for på den måde kan flere danskere få sig et arbejde at stå op til, skriver Bjarne Corydon.
Ritzau har også søgt en kommentar fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), men hun holder vinterferie.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned