Det viser en ny undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Dansk Erhverv blandt 1542 danskere.
Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med EU-Kommissionens diskussioner om at indføre såkaldte kvindekvoter for at få flere kvinder i virksomhedernes bestyrelser.
Spørger man Birgitte Meisner, der er chef for HR og ledelse i Dansk Erhverv, skyldes overvægten af mænd i bestyrelserne, at kvinderne ikke er lige så ambitiøse.
- En stor - nærmest den overvejende - del af forklaringen ligger i, at mændene står på spring for at blive ledere og har klare ambitioner i den retning, mens kvinderne tøver i længere tid, siger Birgitte Meisner.
Undersøgelsen viser også en klar tendens til, at flertallet af danskerne mener, at beskrivelser som "udnytter deres kompetencer optimalt", "er ambitiøse med deres karriere" og "er fokuserede på at få højere løn" passer langt bedre på mænd end kvinder.
Til gengæld vurderer 76 procent af de adspurgte, at beskrivelsen "sætter familielivet højere end karriere" passer bedst på kvinder, mens det tilsvarende tal for mænd kun er to procent.
Ifølge Birgitte Meisner tyder resultaterne på, at kvinderne vægter hjemmelivet højere - og måske også lader det gå ud over karriereambitionerne.
- Beslutningen om at blive leder skal tygges på flere gange hos kvinderne end mændene. For kvinderne er barriererne størst på hjemmefronten rundt om middagsbordet, siger hun.
Selv om flertallet mener, at mænd er mere interesserede i at blive ledere end kvinder, er der dog nogenlunde enighed om, at kvinder og mænd har lige gode forudsætninger for at blive ledere.
På udsagnet "har de personlige karaktertræk, der skal til for at blive en god leder" svarer 14 procent, at det passer bedst til mænd, mens tallet er otte procent for kvinder. Resten, 78 procent, mener, at udsagnet passer lige godt på de to køn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned