For mens Facebook-aktien ikke helt fik den ventede succes i USA, holdt danskerne og deres nordiske naboer sig ikke tilbage.
I alt endte det med 2250 aktiehandler i de fire nordiske lande, og der blev omsat hele 225.000 aktier i løbet af fredagen.
Heraf stod danskerne for en stor del. Hele 40 procent af den nordiske omsætning lå i Danmark, oplyser Nordnet, som er Nordens største online-børsmægler.
- Der har været stor interesse fra de danske investorer, siger Max Gandrup, som er landeleder i Nordnet til Ritzau.
- Historisk set er danske investorer mere åbne for at handle på udenlandske markeder. Men i og med at alle kender Facebook, så er det lidt overraskende, at Danmark udmærker sig her også, tilføjer han.
I Danmark, Sverige, Norge og Finland er der i alt blevet købt 100.000 Facebook-aktier, og generelt har den nordiske omsætning af aktien været over al forventning.
- Det er rigtig mange, specielt en fredag aften. Det ligger meget højt i forhold til, hvad der er normalt - men det er selvfølgelig også en speciel begivenhed med Facebook-aktien, siger Max Gandrup.
Prisen for en Facebook-aktie både startede og endte på omkring 38 dollar, cirka 222 kroner. Da teknologibørsen Nasdaq lukkede fredag aften, var prisen samlet set kun steget med 23 cent, knap 1,5 krone, i forhold til introduktionsprisen.
I alt 421 millioner Facebook-aktier blev sat til salg fredag, og børsnoteringen har gjort en lang række personer til milliardærer.
Topscoreren er ikke overraskende Facebooks grundlægger, den kun 28-årige Mark Zuckerberg, der fredag har tjent 19,25 milliarder dollar (mere end 112 milliarder kroner).
2,84 millioner danskere har en profil på Facebook. Der bor 5,58 millioner mennesker i Danmark, og dermed svarer det til, at hver anden dansker bruger det sociale netværk med over 900 millioner brugere på verdensplan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned