Det fortæller ECB's topchef Mario Draghi på et pressemøde efter onsdagens pengepolitiske møde i centralbanken, hvor renten blev fastholdt.
- Vi har fortsat meget lave nominelle renter og negative reelle renter. Vi er klar over at der er en vis fragmentation i de europæiske markeder. Men de basale scenarier er ikke ændret i vores modeller, siger Mario Draghi ifølge Ritzau Finans.
Dog slår han også fast, at der fortsat er problemer i eurozonen. Der er et "nedadgående pres på økonomien", og ECB vurderer, at inflationen i eurozonen vil ligge på to procent i resten af året og vil være på linje med centralbankens grundlæggende målsætning.
Draghi siger, at der er øget risiko forbundet med de europæiske økonomier og at væksten forbliver svag.
Han langer ud efter den økonomiske politik, som Tysklands kansler, Angela Merkel, forlanger af de sydeuropæiske, gældsplagede lande indfører, og som hidtil har været et ufravigeligt krav fra Berlin.
Det er blandt andet usikkerhed i disse lande, som førte til spekulationerne om, at en rentesænkning var på vej og ville komme i forbindelse med mødet onsdag.
- Spanien, Portugal, Italien, Irland og selv Grækenland er nået langt. Og nu skal de gode takter fortsætte. Men det skal følges op af vækst og reduceret ledighed.
- En forbedret økonomi kan ikke bare baseres på finanspolitiske besparelser, men skal følges op af væksttiltag, lyder det fra Mario Draghi ifølge Ritzau Finans.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned