Set over tre måneder er produktionen således gået ned med 1,4 procent.
Ordreindgangen faldt med næsten seks procent fra marts til april - målt i løbende priser. Det dækker over et pænt fald på eksportområdet og en lille stigning i ordrer fra hjemmemarkedet.
De nye tal er meget skuffende, konstaterer økonomisk konsulent i DI, Maria Hove Pedersen.
- For mange af vores virksomheder betyder den lave vækst i Europa, at efterspørgslen efter virksomhedernes varer er lavere end normalt, og det smitter kraftigt af på produktionen i Danmark, siger hun.
DI forventer en svag fremgang i produktionen i maj og juni måned, men den store usikkerhed om europæisk økonomi er en stor negativ risikofaktor
I Dansk Erhverv konstaterer man, at dagens tal er dårligt nyt for dansk økonomi, da industriproduktion også har betydning for andre brancher.
- Industriproduktionen har endnu ikke rejst sig efter krisen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Erhverv.
- Yderligere synes den ellers opadgående trend siden slutningen af 2009 at være stagneret i år, og dette er vel at mærke på et niveau i underkanten af 2004s lavkonjunktur.
Selv om industrien i sig selv ikke fylder så meget i det økonomiske landskab som tidligere, har sektoren stor betydning andre steder, for eksempel for engroshandel og transport.
Dansk Erhvervs cheføkonom peger på, at en del af faldet i industriens produktion de seneste fire år kan være af mere permanent karakter.
- Et antal industrivirksomheder har drejet nøglen helt om, og andre har brugt krisen til at lægge virksomhedens produktion ud til lande med lavere omkostninger, siger Bo Sandberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned