Hvis ledigheden bliver ved med at vokse, kan det blive nødvendigt at udskyde den dagpengereform, der udgør hjørnestenen i regeringens genopretningspakke fra 2010.
Sådan siger finansordfører i Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og bringer sig dermed på kant med V og K i forhold til de reformer, der er afgørende for regeringens økonomiske plan. Det skriver Berlingske Tidende søndag.
- Når vi har medvirket til at forkorte dagpengeperioden, så er det selvfølgelig fordi, der skal være en mulighed for, at folk kan få et arbejde, siger han.
- Derfor har vi den holdning, at hvis ledigheden udvikler sig negativt frem mod næste sommer, så vil vi forhandle i forligskredsen om at lave en midlertidig forlængelse af dagpengeretten.
Forslaget afvises på forhånd af beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
- Det ser jeg som en hypotetisk udtalelse fra Kristian Thulesen Dahl, og jeg ser det helt klart sådan, at Dansk Folkeparti - som de altid har været kendt for - er et parti, der står bag de aftaler, de har indgået, siger Støjberg.
Hvis VKO-flertallet er væk efter valget, så kan forliget om genopretningspakken imidlertid været opsagt.
Kristian Thulesen Dahl svarer ikke klart på, hvad der sker med forliget, hvis højrefløjen taber valget.
- Udgangspunktet må jo være, at dem vi har forlig med, dem forhandler vi med, og hvis verden ændrer sig, så ændrer verden sig. Men vores udgangspunkt er jo, at der bliver flertal på valgaftenen for Lars Løkke Rasmussen som statsminister, siger han.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står 38.500 mennesker til at miste dagpengeretten, når dagpengereformen træder i kraft sommeren 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned