En af virksomhedens tidligere økonomidirektører, Jens Christian Sørensen, købte i 2006 en luksusejendom med 6500 kvadratmeter grund ud til vandet i Skærbæk ved Fredericia.
Sælgeren var Dong selv, som ejede huset, der fungerede som kursussted. Dong satte prisen til tre millioner kroner.
Eksperter siger til TV 2 Nyhederne, at huset og grunden er blevet solgt til den halve pris af, hvad det er værd. Desuden Dong fik kun én ejendomsvurdering inden salget.
Caspar Rose, professor i økonomi og virksomhedsledelse ved CBS, mener, at Dong har fejlet over for skatteyderne ved kun at få én enkelt ejendomsmægler til at vurdere grunden.
- Så er der en risiko for, at vedkommende får aktivet under markedsvilkår og dermed påfører man aktionærerne og selskabet et tab, siger han til TV 2 Nyhederne.
Desuden har Dongs økonomidirektør, Jens Christian Sørensen, selv ført samtalen med mægleren, og ejendomsmægleren stiler vurderingen direkte til ham.
Ifølge Caspar Rose er Jens Christian Sørensen inhabil og må ikke deltage i udvælgelse af mægler og selve korrespondancen.
- Der er en risiko for at man rent faktisk ikke får en fair pris. Fordi ejendomsmægleren i gåseøjne godt tænkes at være direktørens mand. Og det skal man undgå, siger Caspar Rose.
TV 2 Nyhederne ville gerne have spurgt Jens Christian Sørensen til huskøbet. Men han ønsker ikke at deltage i et interview.
Jens Christian Sørensen skiftede job få måneder efter ejendomskøbet.
Dong vil nu undersøge sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned