Fagtop vil snuppe tilskudskroner fra kommunekasser
Landets kommuner skal fratages de økonomiske gulerødder, der i dag får dem til at sende ledige i meningsløs aktivering.
Sådan lyder den skarpe melding fra hovedorganisationen FTF, der møder opbakning fra den anden store hovedorganisation LO og fagforbundet HK. Det skriver Avisen.dk.
- Vi kan se, at måden man tildeler refusion, styrer indsatsen alt, alt for meget. Det gør, at nogle ledige ikke kommer den hurtigste vej til beskæftigelse. Det er uheldigt, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
Den såkaldte refusionsmodel er styrende for, hvor stor en del af udgifterne til arbejdsløse, kommunerne får dækket af staten.
Systemet har længe været kritiseret for at motivere kommunerne til at vælge den aktivering, der giver mindst udgift for kommunen, frem for størst chance for at få den ledige i job.
Nu lægger FTF et forslag til en ny model på bordet, når arbejdsmarkedets parter mødes med det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der har fået til opgave af regeringen at kulegrave beskæftigelsessystemet.
FTF foreslår, at kommunernes udgift til en arbejdsløs skal være den samme, uanset om den ledige er på dagpenge, i løntilskud eller på opkvalificerende uddannelse, og at der vanker en kontant bonus, når en ledig kommer i ordinært job eller uddannelse.
HK's næstformand, Mette Kindberg, bakker op om FTF's opgør med den kommunale kassetænkning i beskæftigelsesindsatsen.
Også LO-sekretær Ejner K. Holst kalder forslaget "interessant", men ønsker ikke at gå længere ind en dialog før dagens møde.
Ifølge Kommunernes Landsforening matcher forslaget fra FTF hovedlinjerne i det oplæg til et nyt refusionssystem, som regeringen har lavet sammen med kommunerne.
Egentlig ville regeringen have fremlagt et forslag til et nyt refusionssystem allerede i år. Forslaget først er dog først klar i 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie