Fusionsbølge i vandsektoren skal skabe vådt eventyr
Selskaber i Danmark, der arbejder med vand- og vandløsninger, bør samles i større enheder, og små kommunale og forbrugerejede aktører bør gå tættere sammen med den private del af branchen.
På den måde kan man spare penge, skabe job og få mere gang i eksporten på et voksende globalt marked for vandteknologi, hvor Danmark sidder med stærke kort på hånden.
Det mener miljøminister Ida Auken (SF), som fortæller om regeringens planer i et interview med Børsen.
- Vi skal have gang i en konsolidering. I forhold til andre lande har vi mange små forsyninger. Især på spildevandsområdet er det ganske dyrt. Og vand kender bare ikke kommunegrænser, siger hun til avisen.
- Mange af de penge, vi i dag betaler for vores vand - og spildevandsforsyninger - og som kan spares - har at gøre med at få sektoren mere konsolideret, tilføjer Ida Auken ifølge Børsen.
Avisen skriver, at Danmarks vand- og spildevandssektor er spredt på 3000 små kommunale og forbrugerejede virksomheder. Regeringen ønsker med ny lovgivning at skabe et incitament til større enheder.
Danmark eksporterer årligt for 15 milliarder kroner i vandteknologi.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie