Hjælpepakken får børsen op i New York
Indekset S&P 500 på børsen i Wall Street i New York er torsdag aften dansk tid lukket i sit højeste niveau siden december 2007.
Da handlen blev indstillet, var indekset steget med 23,43 point, eller 1,63 procent, til 1.459,99 point.
Industriindekset Dow Jones steg med 206,51 point, eller 1,55 procent, og det betyder, at indekset sluttede på 13.539,86 point.
Teknologiaktierne på Nasdaq-indekset steg med 41,51 point, eller 1,33 procent.
Det bragte indekset op på 3.155,83 point.
Årsagen til stigningen er ifølge analytikere den amerikanske centralbanks meddelelse om, at den vil opkøbe boligobligationer for 40 milliarder dollar om måneden.
Det svarer til omkring 230 milliarder kroner.
Banken håber, at det kan bidrage til at få renteniveauet ned, hvilket igen skal føre til, at den økonomiske aktivitet tager til.
Investorerne sendte specielt bankaktierne i vejret. Bank of America steg således med 4,8 procent, mens JPMorgan Chase steg med 3,7 procent.
Citigroup steg med 4,2 procent, og Wells Fargo med 3,6 procent.
Også Apple-aktien steg i øvrigt. Investorerne sendte kursen op i 682,98 dollar per aktie, en stigning på to procent, og det er den højeste lukkekurs for Apple nogensinde.
Apple præsenterede onsdag sin nyeste iPhone, iPhone5.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie