Højere priser får os til at spare

Det viser en ny analyse fra Nykredit. Reallønnen er lønstigninger fratrukket generelle prisstigninger.

Havde det ikke været for øgede skatter og afgifter - især på fedt og sukker - ville faldet i reallønnen have været på blot 0,2 procent som følge af prisstigninger på tøj, mad og benzin. I øjeblikket er faldet på 0,8 procent.

- En typisk familie med to børn betaler 3000 kroner mere om året i øgede afgifter på fedt og sukker.

- Så her er der faktisk noget at komme efter, hvis politikerne ønsker at give forbrugerne flere penge mellem hænderne i håb om at øge forbruget, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

I september var inflationen 2,5 procent i forhold til samme måned året før, mens lønningerne kun steg med 1,7 procent. Det betyder, at reallønnen er negativ og købekraften formindsket.

Udbetalingen af efterlønspengene har ikke ført til øget forbrug i det omfang, som økonomer havde ventet. De spares op i stedet.

Forholdet mellem løbende udgifter og indtægter er afgørende for, hvor rige vi føler os som forbruger.

- Hvis vi fornemmer, at priserne stiger hurtigere end vores lønninger, holder vi igen med forbruget, også selv om vi får ekstraordinære udbetalinger, som eksempelvis efterlønspengene, siger Johan Juul-Jensen.

Usikkerheden og den lave forbrugertillid gør, at danskerne sparer op som aldrig før. Opsparingen sætter ny rekord hver måned, lige nu udgør den mere end 820 milliarder kroner, og det er cirka 40 milliarder mere end for et år siden.

/ritzau/