I dag får alle udlændinge per automatik et digitalt skattekort, i det øjeblik arbejdsgiveren første gang indberetter deres løn til Skat - uanset om udlændingen har arbejdstilladelse eller ej. Dermed forledes mange arbejdsgivere til at tro, at papirerne er i orden.
Men når Skat så ved en razzia eller stikprøvekontrol afslører en illegal medarbejder, får arbejdsgiveren en bøde på 10.000 kroner per måneds ansættelse - og risikerer tilmed fængsel.
Det er nemlig arbejdsgiveren, der har pligten til at undersøge, om nye medarbejdere har den fornødne tilladelse til at arbejde.
- Det er ikke rimeligt, at man som arbejdsgiver skal være politibetjent for myndighederne, siger Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedschef i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.
- Og det er højst besynderligt, at man ikke kan samkøre systemerne i Skat og Beskæftigelsesministeriet, så myndighederne selv - langt mere effektivt - kan afsløre den illegale arbejdskraft; vi lever altså i en it-tid, tilføjer han.
Det samme siger Horesta, der er brancheorganisation for hoteller, restaurationer og turisterhvervet i Danmark.
- Det må da være nemmere at afsløre illegal arbejdskraft, hvis man koordinerer myndighedsindsatsen, siger Jonas Wilstrup, politisk direktør i Horesta.
Politiken erfarer, at både Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet gennem længere tid har arbejdet på at løse problemet.
- Det her er et problem, regeringen må finde en løsning på, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned