Og selv om det længe har set ud til, at Torm var på vej i en betalingsstandsning med henblik på at blive splittet op i to selskaber, har den amerikanske storbank Goldman Sachs nu meldt sig på banen som potentiel ejer af det kriseramte danske rederi.
Banken har sammen med en håndfuld øvrige investorer længe kredset om det kriseramte danske tankrederi, men først for nylig er banken og Torms 12 kreditorer rykket betydeligt tættere på hinanden. I bedste fald kan en løsning være på plads inden for få dage.
Ligeledes har den norske skibsreder John Frederiksen været involveret i spillet om Torms fremtid, da han er en af de få velpolstrede rederiinvestorer i dagens marked.
Han scorede blandt andet for nylig godt et milliardbeløb på at sælge en større portion aktier i olieselskabet Seadrill.
Det amerikanske finanshus er dog netop nu den af de interesserede investorer, der er længst i dialogerne med Torms banker, som langsomt er blevet mere åbne i forhold til at nedskrive gælden i selskabet.
Tidligere har Torms banker med Nordea og Danske Bank i front ellers afvist at give investorer et nedslag i prisen. Men ifølge Jyllands-Posten er bankerne nu positive omkring at reducere rederiets gæld med mellem en og to milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned