Klar til lavere løn for at sikre jobbet

Og det er et overraskende højt tal, lyder vurderingen fra både fagbevægelsen, forskere og økonomer.

En arbejdsmarkedsforsker vurderer, at krisen har arbejdet sig i ind mentaliteten hos lønmodtagerne.

- Det siger noget om krisebevidstheden, at man vil redde arbejdspladser ved at gå ned i løn, siger professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, til Politiken.

Det overrasker også i fagbevægelsen, at hver tredje er klar til lavere løn.

- Krisebevidstheden har åbenbart bidt sig fast. Det er svært at vurdere, hvor meget folk er klar til at gå ned, siger formand Bente Sorgenfrey fra FTF til Politiken.

- Men vi har set, at reallønnen bliver udhulet både ved de offentlige overenskomster sidste år og nu ved forhandlingerne om nye overenskomster på det private område, siger hun.

Hun repræsenterer blandt andet pædagoger og bankfolk, og hun advarer mod fremgangsmåden.

- Det er tvivlsomt, om man kan redde virksomheder ved at gå ned løn. Der skal ske en udvikling af virksomheden, så der kommer nye kunder, siger hun til Politiken.

FTF-formanden bliver bakket op af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen:

- En lønnedgang kan give kunstigt åndedræt til en skrantende virksomhed. I stedet skal folk over i de veldrevne virksomheder og fremtidsorienterede brancher, siger Henning Jørgensen til Politiken.

Så enkelt mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen ikke, at tingene kan stilles op.

- Lønningerne er blevet presset for højt op i de gode år. Det kan blive nødvendigt for dele af industrien med lønnedgang, fordi de i international sammenhæng har høje lønninger, siger Mads Lundby til Politiken.

/ritzau/

Hver tredje dansker er klar til at gå ned i løn, hvis det kan redde arbejdspladsen på længere sigt, viser en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2.

Offentliggjort Sidst opdateret