Lufthavnen går nu for alvor ind i kampen om Nordeuropa - og det er lufthavne i Amsterdam, Helsinki og den kommende storlufthavn i Berlin, der skal sættes skakmat.
Og som lufthavnsdirektør Thomas Woldbye beskriver det: Enten vil lufthavnen visne eller vokse. Og man satser på det sidste:
- De næste tre år skal vi hvert år investere mere, end vi gjorde sidste år, hvor det var 750 millioner kroner. Det drejer sig om milliarder, siger Thomas Woldbye til Ritzau.
Over de næste 10 år skal antallet af passagerer vokse fra de 22,7 millioner, der gik gennem lufthavnen sidste år, til 33 millioner. Og det vil betyde, at der simpelthen skal mere plads til, for at det kan lade sig gøre.
Direktøren synes ikke, at han er for sent ude i forhold til at få flyselskaberne til at vælge København:
- Vi har jo ikke hidtil haft problemer med at have plads til kunderne. Men er vi succesfulde med den strategi, som vi lægger nu, så skal vi have mere plads, siger han.
Ud over pladsen er det vigtigt, at flyselskaberne vælger København, når de skal se, hvorfra det er hensigtsmæssigt at flyve ud i verden.
Om der i fremtiden skal bygges en Terminal 4 er ikke fastlagt endnu. Men det kan sagtens blive en realitet:
- Når vi kommer op i nærheden af 30 millioner passagerer, så skal vi have en udvidelse. Om det er en ny terminal eller en udbygning af de eksisterende, - det ved vi ikke endnu, siger direktøren.
Men allerede nu går byggeriet i gang med at gøre København mere lækker overfor kunderne - flyselskaberne og passagererne. Planen er, at første hug er færdig næste sommer.
Her vil man som passager blandt andet opleve, at der er blevet mere plads, at det er nemmere at komme fra den offentlige transport og ind i terminalerne, og at bagagesystemet bliver hurtigere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned