Det viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der nu opfordrer politikerne til at sikre en mere effektiv skatteligning af virksomhederne, skriver Politiken.
- Det er vigtigt, at skattebyrderne fordeles jævnt, så både virksomheder og personer bidrager til statens indtægter. Sikrer man en mere effektiv skatteligning, kunne vi få et mere effektivt samfund og en højere vækst, siger senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers til Politiken.
Han påpeger, at den danske selskabsskat på 25 procent set i en international sammenhæng er lav. Eksempelvis er selskabsskatterne i Sverige og Norge på henholdsvis 26 og 28 procent, mens den i Tyskland er 30 procent, ifølge OECD.
Undersøgelsen fra AE viser også, at selskabernes bidrag til statens skatteindtægter er små, set i forhold til hvor meget lønmodtagerne bidrager med.
Mens borgerne betaler 357 milliarder skattekroner om året, betaler selskaberne blot 40,6 milliarder kroner, og i dette tal indgår en del af indtægterne fra beskatningen af olien i Nordsøen.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) kalder det "bekymrende", at andelen af selskaber, der betaler selskabsskat, er faldet det seneste årti:
- Alle skal bidrage til at få Danmark ud af krisen. Når hårdtarbejdende lønmodtagere betaler skat, er det kun fair, at selskaber også gør det, siger han til Politiken.
Derfor vil regeringen styrke indsatsen mod multinationale selskabers skattebetaling. Det skal blandt andet ske ved at sikre en større åbenhed om deres skattebetaling, fastslår ministeren.
Samtidig vil skatteministeren begrænse selskaberne mulighed for at skubbe underskud over i regnskabsår med overskud for på den måde at begrænse skatteregningen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned