Og du gør klogt i at bede om at se en kvittering på registreringen. For hver fjerde gang Arbejdstilsynet besøger en udenlandsk virksomhed, er virksomheden ikke lovligt registreret i det såkaldte RUT-register - Registret for Udenlandske Tjenesteydere.
Det viser Arbejdstilsynets årsrapport fra 2011, som Avisen.dk har set udkastet til. Og tallene taler deres tydelige sprog, fortæller Sofie Bisbjerg, der er fuldmægtig i Arbejdstilsynet.
- Det fortæller, at der stadig er noget at kigge efter. Der er stadig mange udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT-registret, siger hun til Avisen.dk.
Når en udenlandsk virksomhed udfører midlertidige opgaver i Danmark, kan myndighederne ved hjælp af registret holde øje med, hvor de arbejder, og hvad de laver.
I 2011 strammede man reglerne, så den, der betaler for at få en opgave udført, også er ansvarlig for, at det udenlandske firma registrerer sig.
Der er en tendens til, at flere udenlandske virksomheder registrerer sig i RUT, oplyser Arbejdstilsynet. Der er dog også flere udenlandske firmaer, der kommer til Danmark, og hvor stor en del af dem, der har rod i registreringen, er uvist.
Formanden for Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Bo Rosschou, er ikke imponeret over RUT-registret.
- Det er langt fra komplet. Vores fornemmelse er, at størsteparten af de virksomheder, der burde være registreret, ikke er det, siger Bo Rosschou til Avisen.dk.
Mere end hver sjette af de virksomheder, som bliver taget for ulovlig registrering, går fri. Typisk fordi politiet ikke traf virksomheden på den adresse, der er opgivet, eller fordi Arbejdstilsynet ikke kunne få oplysninger nok om virksomheden til at gå videre til politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned