Nu kan du købe din DSB-billet på nettet igen
Har du forsøgt at købe en togbillet eller andet over nettet, er du måske gået forgæves.
Dibs, der klarer betalinger over nettet, har haft store driftsproblemer - men efter klokken 14 fungerer alt igen, oplyser selskabet.
Brugere af fribetaling.dk må dog vente lidt endnu, for selvom Dibs service er oppe at køre igen, oplyser de på deres hjemmeside, at fribetaling.dk stadig venter på at være tilbage i fuld drift.
DSB var et af de steder, hvor du ikke kunne klare betalingen for deres togbilletter over nettet. Og flere andre steder mødte kunderne også en "lukket dør", når det kom til regningen.
Men nu mangler kun fribetaling.dk, lover Dibs.
Firmaet, der står for elektronikken bag betalingen, har haft driftsproblemer, som betød, at betalinger ikke kunne gennemføres.
Selskabet har været ramt af nedbruddet siden søndag. Og der er blevet arbejdet intenst på at få rettet fejlen.
I løbet af tirsdag var det omkring fire ud af 10 transaktioner på nettet, der blev gennemført. Men tirsdag klokken 14 var problemet altså stort set løst.
Hos Dibs har to teams arbejdet i skiftehold på at finde frem til fejlen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned